Alt du skal vide før du køber målmandshandsker

Markedet for målmandshandsker er boomet de seneste år i takt med at teknologien forbedres og alle detaljer i spillet bliver vigtigere.

Netop derfor er det ekstremt vigtigt, at du som målmand sætter dig godt ind i tingene inden du vælger handsker. Et enkelt drop kan være forskellen på sejr og nederlag – ja, i værste tilfælde på op- og nedrykning, så sørg for at have styr på de forskellige parametre indenfor målmandshandskemarkedet inden du køber de første, de bedste.

Hvis du veksler meget mellem kunstgræs og almindeligt græs, kan det for eksempel være en smart idé at anskaffe dig to sæt målmandshandsker, så du kan anvende et par til kamp og et til træning. På den måde forlænger du brugbarheden af begge handsker, så de ikke skal udskiftes efter to uger.

Denne artikel giver en række gode råd, i forhold til hvad du skal se efter, når du går ud for at finde nye målmandshandsker.

Latex og cut er vigtigt

Cut er måden, hvorpå handsken er syet. Der findes flat cut, negative cut, hybrid cuts og roll finger cut. Der er stor forskel på målmandstyper og præferencer, så det er en vurdering fra målmand til målmand, hvilket cut der er bedst.

Flat cut er et traditionelt cut, som har sømmene uden på latexen. Håndfladen og fingrene er helt flade. Denne type cut medvirker til en stor gribeflade og der er god plads til fingrene. Negative cut har sømmene på indersiden af latexen, hvilket giver en følelse af at have bare hænder og god boldkontrol. Hybrid cuts kan afvige meget fra hinanden, men har altid det til fælles, at de bruger et miks af de forskellige cuts for at få det optimale greb. Den sidste type cut, Roller Finger Cut er yderst populær. Her er latexen rullet om fingrene, og giver en rigtig god latex-bold-kontakt.

Udover cuts er selve latexen også et vigtigt parameter for en målmand. Målmandshandskerne kan bruge soft grip, super soft grip, giga grip, supreme grip eller aqua grip. Det kan være svært at kende forskel på det hele, men de vigtige tommelfingerregler er at jo tykkere latexen er, jo mere beskyttelse får du. Jo blødere latex, jo bedre greb. Hårdere latex giver til gengæld bedre holdbarhed. Hvis du vælger en tynd latex får du bedre boldføling.

Så der er altså fordele og ulemper ved alle typer, men det er igen op til den enkelte målmand at beslutte, hvilke parametre der er vigtigst.

Kæl for dine handsker

Det er yderst vigtigt, at du rengøre og plejer dine målmandshandsker efter brug. På den måde forlænger du holdbarheden og forbedrer handskernes gribeeffekt.

Til forskel fra et par fodboldstøvler, så er det ikke nok bare at skylle dem hurtigt af for jord efter kamp. Handskerne bør tages under kærlig behandling efter hver eneste træning.

Gør det for eksempel til en fast rutine at tage handskerne med i bad og spray dem eventuelt med noget handskevask. Herefter gnubbes de rene og vrides. Så holder de gribeeffekten og får en markant længere levetid.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *